Kampen for at Bevare Store Bededag

Store Bededag, en helligdag med dybe historiske rødder, blev afskaffet som officiel helligdag i Danmark med virkning fra 2024. Dette skabte en betydelig offentlig reaktion og mobiliserede mange danskere til at kæmpe for at bevare dagen. Her er en grundig gennemgang af de forskellige initiativer og handlinger, som danskere tog for at forsøge at bevare Store Bededag.

Initiativer og Modstand mod Afskaffelsen

1. Underskriftsindsamlinger:
En af de mest markante handlinger mod afskaffelsen var en omfattende underskriftsindsamling. Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) samlede næsten 477.000 underskrifter imod afskaffelsen, hvilket gjorde det til en af de største underskriftsindsamlinger i Danmarkshistorien. Dette viste en bred folkelig modstand mod regeringens beslutning.

2. Demonstrationer:
Der blev også organiseret flere demonstrationer. Den 5. februar 2023 samledes tusindvis af mennesker på Christiansborg Slotsplads for at protestere imod afskaffelsen af Store Bededag. Demonstranterne ønskede at vise deres utilfredshed med beslutningen og opfordrede politikerne til at genoverveje lovforslaget.

3. Politisk Pres og Forslag om Folkeafstemning:
Flere politiske partier forsøgte at fremtvinge en folkeafstemning om spørgsmålet. Partier som Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Alternativet forsøgte at samle de nødvendige 60 mandater for at kræve en folkeafstemning. Dog lykkedes det ikke at opnå flertal, da nogle partier som Liberal Alliance og De Konservative ikke støttede forslaget.

4. Kommunal Initiativer:
Flere kommuner, herunder Københavns Kommune, undersøgte muligheden for at bevare Store Bededag som en lokal fridag, på trods af afskaffelsen på nationalt niveau. Dog stødte dette på juridiske udfordringer, da kommunerne ikke har beføjelse til at indføre nationale helligdage.

5. Fagbevægelsens Rolle:
Fagforeninger spillede en central rolle i modstanden mod afskaffelsen. FOA og andre fagforeninger arbejdede aktivt på at informere deres medlemmer om konsekvenserne af afskaffelsen og opfordrede til deltagelse i underskriftsindsamlinger og demonstrationer. De påpegede, at afskaffelsen ville ramme især offentligt ansatte og timelønnede hårdt, da de ville miste særlige helligdagstillæg.

Argumenter Mod Afskaffelsen Af Store Bededag

Modstanderne af afskaffelsen fremlagde flere argumenter:

• Økonomiske Konsekvenser: Mange frygtede, at afskaffelsen ville medføre økonomiske tab for lønmodtagere, især dem, der er afhængige af helligdagstillæg.
• Kulturel og Historisk Betydning: Store Bededag har en dyb historisk og kulturel betydning for Danmark, og mange følte, at afskaffelsen var et angreb på nationale traditioner.
• Sociale Effekter: Dagen blev set som en vigtig fridag for familier og en mulighed for samvær og refleksion, som ville gå tabt ved afskaffelsen.

Regeringens Begrundelse

Regeringen argumenterede for, at afskaffelsen af Store Bededag ville øge arbejdsudbuddet og dermed øge statens indtægter. Dette var en del af et bredere forsøg på at finansiere øgede udgifter til det nationale forsvar. Flere økonomiske eksperter stillede dog spørgsmålstegn ved disse beregninger og mente, at de økonomiske fordele var usikre.

Læs mere om de politiske motiver for afskaffelsen her

Resultatet

På trods af den omfattende modstand vedtog Folketinget lovforslaget om afskaffelsen af Store Bededag den 28. februar 2023. Dagen blev dermed afskaffet som officiel helligdag fra og med 2024, hvilket betyder, at den fjerde fredag efter påske fremover vil være en almindelig arbejdsdag.

Fremtidsudsigter

Selvom kampen for at bevare Store Bededag ikke lykkedes, har modstanden mod afskaffelsen skabt en stærk bevidsthed om betydningen af nationale traditioner og vigtigheden af at beskytte dem. Denne episode har også styrket fagbevægelsens rolle som en central aktør i det danske samfund og vist, at folkelig mobilisering kan skabe opmærksomhed og debat om vigtige politiske beslutninger. Bliv klogere på de økonomiske konsekvenser her.

Konklusion

Kampen for at bevare Store Bededag i Danmark er et eksempel på, hvordan nationale traditioner og kulturelle værdier kan mobilisere en bred offentlig modstand mod politiske beslutninger. Gennem underskriftsindsamlinger, demonstrationer og politisk pres viste danskerne deres stærke engagement for at bevare en vigtig del af deres kulturelle arv. Selvom afskaffelsen blev vedtaget, vil mindet om denne kamp fortsætte med at inspirere til beskyttelsen af nationale traditioner i fremtiden.